Fødselsdage

I anledning af min 28 års fødselsdag igår, fortjener emnet et indlæg.

De første
Jeg husker mine første fødselsdage som dage med store lagkager og morgenbord i nattøj der var fint pyntet op. Min mor laver de sejeste lagkager i verden, og bare tanken om at man frit kunne vælge, hvad man ville have i, var jo en ønskedrøm for mig. Min favorit var islagkage, med chokoladebunde smurt med Nutella, med banan og vanilje is imellem og flødeskum udenpå. Kagen blev som regel pyntet med alt muligt flot krymmel, et 5-tal (hvis det var det man fyldte) og kiwiskiver. Drømmekage!!!

Egentlig startede ens fødselsdag aftenen før. For jeg vidste at inden min far gik i seng, ville han hænge den særlige fødselsdagsguirlande op over spisebordet og sætte flag i vinduerne og mor dækkede bord. Og hvis man var heldig og ikke kunne sove, lå man og lyttede spændt på deres stille rumsterend og glædede sig vildt til næste dag.
Når man så vågnede igen, var det som regel lidt for tidligt og der var stadig dødstille i hele huset og man kunne ikke gøre andet end at vente. Og det værste var hvis man skulle tisse, for man kunne jo ikke stå op og gå nedenunder, for det ville de høre, og så ville de vide at man var vågen og måske kom de så ikke ind på værelset og vækkede én med sang og flag, for så var det jo ikke en overraskelse. Så jeg lå altid pænt og ventede og glædede mig, for fødselsdage er specielle ved at det handler om dig - ingen andre. Alle de andre fejre dig og det er også rart engang imellem.

Jeg har oplevet alt fra store børnefødselsdage i børnehavetiden, hvor en horde af børn kom hjem til os og far havde lånt stole og borde i børnehøjde hvor vi allesammen kunne sidde og spise de flotte kager min mor havde bagt. Det var muffins med hvid glasur og pyntet som klovne med chokoladeknapper som smil og øjne. Pragtfuldt!


De store klassefester
Den første klassefest i børnehaveklassen husker jeg specielt, fordi jeg var meget forelsket i en af drengene, Peter, selvom jeg nok ikke ville indrømme det. Men astrologien ville det således, at han havde fødselsdag før mig og derfor var den der skulle købe og overrække klassen gave til mig. Jeg ønskede mig inderligt et crep-jern (sindsyg opfindelse, men det skulle man jo bare ha') og det have han købt (eller hans mor havde nok) og han gav det til mig. Jeg betragtede det i min egen lille verden nok mest som en gave fra ham og et tegn på hans store kærlighed til mig. Det var et lille lykkeligt øjeblik i mit unge liv. Forelskelsen dulmedes dog langsomt, da jeg indså at han var typen som gik frem efter novisen "den man togter - elsker man" og det blev ærligtalt lidt anstrengende i længden.

Op igennem folkeskoletiden blev festerne lidt vildere. Jeg kan huske, at vi havde hele klassen med i vandland. Når jeg siger vi, er det fordi jeg og Sara Weiss på det tidspunkt holdt fødselsdag sammen. Ellers kunne man jo ikke lave andet end at rende til fødselsdag konstant med 30 børn i en klasse. Vi holdt også en af de første aftenfester, det var Burgerfest med diskotek bagefter. Jeg kan huske vores forældre lavede ekstra burgere til Per og Anders, fordi de voksede meget på det tidspunkt og spiste helt vildt...hvor betænksomt. Og da vi senere skulle danse, i Sara's forældres stue (hvor der var en vildt sej bar, fordi Sara's mor arbejdede på Albani), sad vi allesammen og vidste ikke rigtig hvordan man gjorde, hvem bød hvem op osv. Det var nok lidt kajtet, men så er det jo godt man har balondans.

Derudover kan jeg huske en fødselsdag som Lars J., Pernille og nogle andre holdt, hvor vi spillede Rundbold. Børnene mod forældrene. Og jeg mindes, at jeg synes Pernilles mor og far var mega seje, fordi de var pisse gode til at ramme bolden og løb sygt stærkt. Det er de sjoveste ting der hænger fast i spindelvævet i mit hoved, det indrømmer jeg gerne.

Jeg bliver også nød til kort at nævne fødselsdagen hos Anders' forældre, hvor der var skattejagt i den store grusgrav, som endte med at 20 børn stod og ventede spændt, mens Anders' far gravede som en vild, for at finde skatten, som angiveligt var gravet ned et eller andet sted. Efterhånden mistede vi børn tålmodigheden og gik tilbage til huset og fik noget at spise. Senere kom Per (Anders' far) triumferende ind i stuen - han fandt skatte (som han selv havde gravet ned) og var så storsindet at dele den med os alle sammen. Storartet!

Senere blev det til mindre selskaber med veninderne, som var blevet inviteret. Der var dækket op i den lille stue og vi sad og fik boller og kakao og var meget seje. Det var også på det tidspunkt jeg ønskede mig et te-sæt med otte krus og en kande, så jeg kunne invitere veninderne på besøg. Og så var det jo sådan et sæt man kunne samle på! Som om jeg nogensinde har kunne samle på noget som helst...jeg tror det endte i Karinas lejlighed, da hun flyttede hjemmefra og det var nok det bedste der kunne ske for det te-sæt.

Ingen vild 18-års
Derfra må jeg indrømme, at det er gået ned ad bakke med fødselsdagsfesterne. Jeg har aldrig holdt en af de ellers velsete 18-års, 20-års, 21-års eller 25-års fødselsdage for familie eller venner. Næste mulige store fødselsdag bliver 30-års, men om det faktisk skal lykkedes mig at stimle et helt selskab på benene, tvivler jeg på. Jeg har jo heller ikke noget te-sæt mere!

Som sagt fyldte jeg så 28 i går og jeg må sige, at der var en overraskende stor opmærksomhed om sagen. Naturligvis fra mine dejlige veninder, som husker at ringe, mere end jeg. Og ellers nok mest takket være Facebook's fantastiske Birthday Reminder, men det gør ikke spor. Det varmer alligevel meget med alle de hilsner. Og naturligvis har jeg en fantastisk familie, som altid står parat til en dejlig middag, selvom man ikke havde aftalt det.

De store fester er på stand-by, men hvem ved, en dag holder jeg nok Burgerfest igen, med diskotek!!!